Arkitekturprojekt 2008
af kursister fra VUC FYN, Faaborg, billedkunst 0 - B-niveau.Underviser Helma Roeleven
Tema: Mellemrum - et rum som binder byen sammen
Visioner med afsæt i fortiden rettes blikket mod fremtidenProjekt Lagonis Minde samt Tapetfabrikken Fiona
Se billeder af modellerne herProjektet skridt for skridt i kronologisk rækkefølge:
- Vi drøfter forskellige tanker og ideer i relation til hvilket areal (byrum) og evt. bygninger, der kan være mulige emner for ændring, og som kan resultere i, at byen bliver bedre bundet sammen, end det er tilfældet nu
- Overordnet er det vores ønske, at det område vi vælger, skal blive attraktivt for alle aldersgrupper
- Efter at have researchet i byen, beslutter vi os for at fokusere på byrummet omkring Lagonis Minde og tapetfabrikken Fiona - (området er afmærket det ophængte luftfoto)
- Vi vælger området væsentligst fordi
- a. det af dagspressen fremgår, at tapetfabrikken stopper om nogle år. Herefter ser vi en tom bygning for os. Det giver os mulighed for at lege med tanken om, hvad bygningen så kan bruges til
- b. nord for Faaborg down-town er vokset et helt nyt meget besøgt område frem i og omkring Herregårdscentret
- c. Lagonis Minde ligger som lidt af en absurditet, man ved ikke hvem eller hvad det er, man skal mindes.
- vi besøger Faaborg Byhistoriske Arkiv for at indhente historisk viden om området via fotos
- vi afsøger vores fokusområde og tager i den forbindelse mange fotos vi tænker nu i visionerog med afsæt i fortidenretter vi blikket mod fremtiden
- Lagonis Minde fremstår i dag meget åben og indbyder ikke borgerne til at tage et hvil. Ved at plante buske i nærheden af de eksisterende bænke og foran P-pladserne, så også de parkerede biler skjules mest muligt, bliver pladsen "samlet" og virker harmonisk, så man fristes til at tage et hvil på bænken dér.
- for at markere, hvem det er, der mindes (Lagonis Minde!) sættes en buste på en piedestal af købmand P.F.Lagoni (1808-1894) på pladsen. P.F. Lagoni var en dygtig og fremsynet handelsmand, der fik stor betydning for Faaborg.
- Fiona-tapetruller i forskellig højde placeres i den nærliggende rundkørsel. De skal danne et skulpturelt symbol for den tidligere tapetfabrik, som herved "trækkes" nærmere Lagonis Minde og Faaborg down-town.
- for i højere grad at få en fornemmelse af et samlet område plantes der flere træer. Et træ ved lægehusets gavl, og på begge sider af vejen fra "Rebslagerhuset" til nærmeste hjørne af Fiona-fabriksbygningen, hvor en ca. 2 m lang trappe fører ned til bygningens hjørneindgang. (Se de ophængte fotos af området ved Markedspladsvejen mod Sundet, hvor bl.a. niveauforskellen mellem vejen og bygningen kan ses) Trappen er overdækket af en glastags- konstruktion, der skyder ud som en baldakin i 10 m højde mod Markedspladsvejen. Dette også for at "trække" bygningen op imod Lagonis minde.
- Den ca. 7000 m2 store fabriksbygning, hvor alle overflødige tilbygninger er fjernet, ændrer vi til et spændende borgerhus ombygget efter dekonstruktive principper. Den får en glastagskonstruktion, der går på kryds og tværs (se beskrivelsen af dekonstruktion i arkitekturen)
- Bygningen består nu af 2 afdelinger. Én i 1 plan for ungdommen med skater- og skøjtebane. Én i 2 plan. I stueetagen workshops med forskellige værksteder og en markedsplads. På 1. sal udstillings- og foredragssal samt café. En balkon er indbygget her med udsyn til sundet.
- For at skabe et harmonisk, interessant og indbydende sted fjernes ståltrådshegnet, der flere steder afgrænser fabrikkens område. I stedet plantes flere træer og buske.På det grønne område mod sundet indrettes legeplads og der anbringes borde og bænke.d. Glasindgangspartiet, der skyder sig frem i forhold til bygningen, skal bidrage til at skabe nysgerrighed og invitere til at aflægge bygningen besøg. Desuden skal den medvirke til at "trække" bygningen op mod Lagonis Minde.
- . Vi blev enige om at anvende den dekonstruktive byggemetode (se beskrivelsen af dekonstruktion). Dette dels for at tiltrække borgerne - og også gerne turister - med et anderledes og spændende byggeri, men især for at få så meget lys ind i den betonklods, som bygningen er.
- Ved hjælp af et digitalt luftfoto og kort over området i A1 format samt overhead tegnede vi områdets plan med bygninger over på den hvide plade i mål 1:300, hvor modellen af bygningen nu er anbragt.
- Som det fremgår af de ophængte skitser, har vi tegnet bygningen set såvel ovenfra som fra øst-, vest-, syd- og nord.
- Ligeledes har vi tegnet et funktionsdiagram af under- og overetagen samt et bevægelsesdiagram, der viser adgangen til bygningen både for såvel fodgængere, cyklister og bilister.
- Efter at have fremstillet nogle prøvemodeller, blev modellen skåret ud i de valgte materialer efter mål 1:300. "Puslespillet" blev herefter klæbet sammen.
- Sydsiden + den del af taget, der ikke er glas, er tænkt beklædt med solceller for at gøre bygningen mest mulig bæredygtig, hvad angår energiforbrug.
- Østsiden mod Sundet består under glastaget af en stor balkon, der er bygget ind i bygningen. Resten af østsiden er glasvinduer, så man kan nyde udsigten over engen og sundet såvel fra stueetagen som 1. sal.
- Vestsiden, de unges afdeling, er tænkt udført som klatremur med graffiti, der har sit udspring i den nordiske mytologi, ligesom Ymerbrønden på Torvet og viadukten, Mimers Brønd, mod Sundet. For nylig er der fundet en runesten, som måske stammer fra Sundet, idet man kan erindre, at der er tale om "en fersk sø kaldet Sundet, hvorudi skibe og skuder i fordum tid sig kunne indlægge" som Peder Hansen Resen fortæller (kilde: Faaborg Byhistoriske Arkiv, Faaborg Guide til byens historie, 1994).
- Muren på nordsiden med hovedindgangen males gråsort.
Dekonstruktion
I løbet af 1980'erne opstod en ny retning inden for arkitekturen, som man kalder for dekonstruktion.- de dekonstruktive arkitekter sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle værdier: Harmoni - Enhed - Stabilitet, vil i stedet udforske alle andre udtryk
- nye muligheder, der har været fortrængt af kravet om, at formen er underlagt funktionen, skal frem i lyset
- stilelementer, der ligger uden for funktionshensyn og ikke alene styres af ydre formål, indarbejdes
- traditionelle rumopfattelser udfordres, former forskydes og forvrides og materialer sættes sammen på uventet vis
Nogle af de mest kendte eksempler på dekonstruktiv arkitektur er Daniel Libeskinds Jødisk Museum i Berlin og Zaha Hadids brandstation i Weil am Rhein også i Tyskland. Et dansk eksempel på den dekonstruktive arkitektur er Søren Robert Lunds museumsbygning Arken i Ishøj uden for København. Byggeriet består af flere akser, der støder sammen og nærmest opløser bygningens form.
Kilde: arkisiteplus.dk og dac.dk/viskanonside
Vi siger tak til: Faaborg Byhistoriske Arkiv for hjælp med billedmateriale omkring Lagonis Minde og tapetfabrikken Fiona
Landinspektør Ekse Brun, landinspektørerne Hvenegaard A/S, Faaborg, for sponsorering af kort og luftfoto
Arkitekt m.a.a.Trine Mortensen, Arkitektfirmaet Bygværket, København, som har stillet sig til rådighed med råd og vink om dekonstruktion, som hun har studeret i Stuttgart hos arkitektfirmaet Behnisch & Behnisch
Faaborg Kulturhistoriske Museer for at stille udstillingslokaler til rådighed.
ProjektHavneparken
Af kursister fra VUC FYN, FaaborgIdeen med dette projekt er at udnytte det grønne areal på havneparken. Det vil vi gøre ved at placere en lille cafe her, samt en legeplads og et springvand. Vi synes der kunne være brug for et tilbud til byens sejlende turister men også til de der venter på bussen.
- Vi har valgt at lade projektet være inspireret af den nordiske mytologi. Da byen jo i forvejen har Ymerbrønden på torvet og boligbyggeriet Vikingegården ved havnen, skabes der ligesom en rød tråd
- Vi har valgt at lade cafebygningen være inspireret af vikingetidens langhuse, der var bygget af træ og som udvendig var understøttet af stolper.
- Vi har valgt at holde bygningen lav så den ikke tager for meget af udsynet over vandet, fra beboelsesejendommene i området. Dog har vi, for at undgå at cafeen kommer til at virke lukket og mørk, valgt at lade ovenlys bryde stilen lidt.
- Vi har tænkt at der skal være en indhegnet legeplads ved siden af cafeen så det også er et attraktivt tilbud til børnefamilier.
Legepladsens redskaber, såvel som indhegningen, består af træ, hvis udskæring og ornamentik er inspireret af den nordiske mytologi.
Desuden forestiller vi os et springvand skal udsmykke plænen ved siden af cafeen. Springvandet skal forestille den nordiske frugtbarhedsgudinde Freja, stående midt i springvandet med sine katte der snor sig om hendes ben. Kanten af bassinet er dekoreret med "einherjer", d.v.s. faldne krigere.
Bygningen passer godt ind i området, da det lave design og vinduerne er den samme stil som det hvide pakhus.
Med venlig hilsen
Svend Lund, Odensevej 61, 5600 Faaborg
Ninna og Svend Lunds mailadresse er Odensevej61@5600FaaborgMidtfyn.dk
Mail til Ninna og Svend Lund
Telefon 6261 3373, Mobil 2130 6116
